Hl. Aleksander Nevsky Kirke
Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (ROCOR)
Den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (ROCOR)
Den ortodoks kristne Alexander Nevskij kirke i København er den eneste ortodokse kirke i Danmark bygget til formålet, og er samtidigt den ældste fungerende ortodoks kristne menighed i landet. Kirkebygningen er et mindesmærke til den ortodokse kirkes tilstedeværelse i Danmark og er samtidigt et af hovedstadens mest bemærkelsesværdige arkitektoniske og kulturelle vartegn.
Alexander Nevskij kirke blev opført i årene 1881-1883, samme år som danske prinsesse Dagmar blev kejserinde af Rusland. Kirkens historie er derfor tæt forbundet med Kejserinde Dagmar (1847-1928), uden hvem bygningen aldrig var blevet opført.
Menighedens historie går dog længere tilbage. Den første ortodoks kristne menighed i Danmark, som vi med sikkerhed ved var ortodoks siden året 1054 e.Kr., var menigheden til ære for Kristi tempelgang, indviet og åbnet d. 10. juli 1741. Menigheden blev åbnet i forbindelse med greve Peter Grigoryevich Chernyshevs udpegelse som gesandt for det Russiske Kejserrige i Danmark. Menighedens første forstander var Ærkepræst Peter Blagoveshjenskij.
En af de liturgiske bøger, som fader Peter havde med sig fra Rusland, var festdagsmenaion trykt i år 1651, og som den dag i dag opbevares i Alexander Nevskij kirkens samling.
En dansker ved navn Adam Burchardt Sellius, født i Tønder i 1695, underviste i samme periode på det åndelige seminarium i Sankt Petersborg, hvor han underviste i latin. Samtidigt arbejdede han i mange år med at oversætte de gamle russiske krøniker og historiske kirkelige dokumenter til tysk. Han er derfor kaldt for den Russisk Ortodokse Kirkes første historiker.
I året 1744 konverterer Adam Sellius til den Ortodokse Kristendom og i 1745 tager han imod den monastiske tonsur med navnet Nikodemus. Senere blev han håndspålagt som munkepræst. Så vidt det vides, er fader Nikodemus dermed den første dansker, som bliver præst i den Ortodokse Kirke siden det 11. århundrede. Hans enormt betydningsfulde arbejde for bevarelsen af kirkens historie er i dag opbevaret i klosterarkivet i Hl. Alexander Nevskij Lavra-klostret i Sankt Petersborg og udgør mange bind.
Den 5. august året 1797 besluttede den Hellige Synode at navngive den ortodokse menighed i København til ære for den Hellige Apostel Paulus.
I mange år, fra 1797-1853, havde menigheden ikke et fast sted at være, og holdt ofte gudstjenester i gesandtens lejlighed eller hjemme hos præsten selv.
Men i 1852 begyndte den russiske kejserlige gesandt, baron Ernst von Ungern-Sternberg (Ernst Wilhelm Rembert Freiherr von Ungern-Sternberg, 1794-1879), at arbejde ihærdigt for at skaffe den Ortodokse Kirke en bygning i København, hvor der ville kunne blive holdt regelmæssige gudstjenester.
I 1853 lejer man sig ind på adressen Reverensgade 2 (i dag kaldet Laksegade), hvor menigheden opholdt sig indtil 1873. Menigheden flyttede over i nye lokaler på adressen Store Kongensgade 45, i den nu nedrevede ejendom, der i sin tid blev kaldt "det russiske palæ".
I 1866 bliver danske prinsesse Dagmar (datter til Kong Christian IX) døbt i den Russisk Ortodokse Kirke med navnet Maria, til ære for den Hellige Apostellige Myrrabærerske Maria Magdalene. Efter gammel russisk tradition antager hun patronymet "Feodorovna" (red. Teodorsdatter), til ære for Gudsmoders ikonet kaldet "Feodorovskaya". Samme år bliver hun ægteviet til det Russiske Kejserriges tronarving, Storfyrst Alexander (den fremtidige kejser Alexander III).
Den kommende kejserinde Dagmar blev i årene inden brylluppet undervist i den ortodokse troslære, og tog helhjertet imod den, hvilket hendes senere liv blev et vidnesbyrd på.
De daværende storfyrst Alexander og storfyrstinde Maria besøgte København i 1867, og allerede ved dette besøg begyndte parret at tale om opførelsen af en egentlig ortodoks kirkebygning.
Dette ønske voksede kun med tiden, og d. 2. april 1880 befalede Storfyrst Alexander Alexandrovich at købe en grund nær Amalienborg til opførelsen af en ortodoks kirke.
Industrimanden Carl Frederik Tietgen (1829-1901) solgte grunden Bredgade 53 til Storfyrst Alexander for 60.000 Rigsdaler svarende til 300.000 guldrubler.
I 1881 bliver Kejser Alexander II myrdet i et attentat, hvorved Alexander III og Kejserinde Dagmar bliver Ruslands nye enevolds herskere. Kejser Alexander III indgiver samme år en bestilling til arkitekt og professor David Grimm om at tegne Alexander Nevskij kirke i København.
Da projektet var af så anderledes en arkitektonisk karakter, end hvad der hidtil er blevet opført i indre København, krævede det mange måneders nøjsom gennemgang og rettelser til projektet.
Da de offentlige myndigheder fik nyheden om, at kirken ville blive besøgt af det danske Kongehus, blev alle problemer dog hurtigt løst, og d. 4. juli 1881 fandt den højtidelige ceremoni sted, hvor den første grundsten blev lagt til opførelse af kirken.
I denne forbindelse blev der afholdt en gudstjeneste på stedet, hvor ærkepræst Nikolaj Volobujev tilrøgede grunden med røgelseskarret imens koret sang tropariet til den kommende kirkes skytshelgen – den Hellige Rettroende Storfyrste Alexander Nevskij.
Efter dette bad fader Nikolaj en bøn til Herren om at beskytte og bistå alle bygningsarbejderne til opførelsen af kirken.
Efter bønnen lagde Danmarks Kong Christian IX efter russisk tradition højtideligt en særlig beholder til indmuring i den fremtidige kirkes fundament. Beholderen bar følgende inskription på både dansk og russisk:
“I det første år af Hans Kejserlige Majestæt Alexander III’s regeringstid, Kejser til hele Rusland, og i det attende år for Hans Kongelige Majestæt Christian IX, Konge til Danmark, grundlagdes den ortodokse kirke til ære for den Hellige Rettroende fyrst Alexander Nevskij i København. Herre, jeg har elsket Dit hus, hvor Din herlighed bor (Sl. 25:8). Velsignet er Herren i evighed. Amen”.
Arkitekt David I. Grimm blev assisteret af arkitekt og etatsråd Ferdinand Meldahl i samarbejde med arkitekt og professor Albert Christian Jensen i forbindelse med opførelsen af Alexander Nevskij kirken.
David Grimm tegnede kirken i sin elskede “russisk-byzantinske” stil, idet han rettede størst opmærksomhed mod bygningens facade. Facaden er lagt med røde og hvide mursten, og stueetagen er udført i granit.
Kirken skiller sig ud i gadebilledet med dens særprægede arkitektur og gyldne kupler, som er kronede med majestætiske kors. Kirken er en basilika og afspejler i sin helhed den arkitektoniske retning, som i samtiden blev kaldt for “Alexander III’s stil”.
Efter kirken stod færdig blev den anerkendt som et af Københavns vartegn, for hvilket arkitekt D. Grimm blev ridder af Dannebrog og fik tildelt Dannebrogordenens Storkors.
Højt på facaden, under kuplerne, er der en niche med et ikon af Hl. Alexander Nevskij. Ikonet er udført på en plade af lavasten af professor Teodor A. Bronnikov, der ligeledes har malet ikonerne i kirkens ikonostasis.
Klokketårnet har seks klokker hvis klang kan høres langvejs fra. Når man går op ad den rigt ornamenterede marmortrappe til venstre for kirken, hvor man undervejs ser vers fra Salmernes bog på væggene, kommer man op i selve kirkeskibet.
Rummet oplyses af levende lys samt af den store kirkelige lysekrone i bronze, der blev foræret af kejser Alexander og kejserinde Dagmar til menigheden. Gulvet er belagt med sorte og hvide mosaikker. Væggene og loftet er rigt ornamenterede med forgyldte ornamenter på mørk baggrund. Centralt ser man ikonostasen med dens dygtigt udførte træskæringer, udført i valnøddetræ.
Over alteret vil man se Teodor Bronnikovs maleri af “Kristus der stilner stormen” (Matt. 8:23-27).
Til højre for indgangen er et maleri forestillende Kristus, der går på vandet (Matt. 14:22-36), malet af den berømte marinemaler, professor Aleksej P. Bogoljubov.
På hver side af alterrummet findes to malerier af den berømte russiske kunstner Ivan N. Kramskoj. De to malerier skildrer episoder fra Hl. Alexander Nevskijs liv.
På det første maleri ses den unge fyrste bede sammen med sin hird i Novgorods Sofiakatedral, inden slaget ved Neva flod. På det andet vises den sidste stund af den helliges jordiske liv samt hans monastiske tonsur til den store skema i Fjodorovskij-klostret i byen Gorodets.
Byggeriet varede lidt over to år og kirken stod færdig i august 1883. De fleste udvendige byggematerialer stammer fra Danmark – stueetagen er udført i bornholmsk granit og resten i traditionelle røde mursten. De lysere elementer samt tårnene der bærer de gyldne kupler er udført i sandsten fra Bremen.
De gyldne kupler, de majestætiske kors, den udskårne ikonostasis samt andre elementer udført i træ i kirkens interiør, stammer fra Rusland.
Søndag d. 9. september 1883 blev kirken højtideligt indviet af Ærkepræst Johannes Janyshev – rektor for det åndelige akademi i Sankt Petersborg og åndelig fader for kejserfamilien, ærkepræst Nikolaj Volobujev – forstanderen for menigheden, og munkepræst Mitrofanes fra Alexander Nevskij Lavra-klostret i Sankt Petersborg.
Til indvielsen deltog den russiske kejserfamilie, den danske kongefamilie, den græske kongefamilie samt repræsentanter fra det britiske kongehus og mange andre prominente personer.
Alexander Nevskij kirken bliver centrum for den ortodokse kristendom i Danmark, som den eneste ortodokse kirke i landet. Kejserinde Dagmar var personligt investeret i arbejdet med at gøre ortodoksien tilgængelig på dansk, hvorfor præsterne fik besked på at lære det lokale sprog.
Efter fader Nikolaj Volobujevs død i 1894, bliver præst Constantin Siletzky (1855-1911) forstander for Alexander Nevskij kirke. Fader Constantin var en produktiv oversætter, og i de sytten år han gjorde tjeneste i København inden sin død, formåede han at oversætte de tre liturgier, de syv sakramenter samt Hellige Filaret af Moskvas katekismus til dansk.
Efter Første Verdenskrig og den russiske revolution, bliver Alexander Nevskij kirken omdrejningspunkt for de mange russiske flygtninge og migranter. Enkekejserinde Dagmar med hendes døtre, storfyrstinderne Xenia og Olga, delte samme skæbne som alle andre russiske flygtninge, der søgte sikkerhed fra bolsjevismens terror i deres fædreland.
Efter at Kejserinden i 1920 var vendt tilbage til sin gamle hjemby København, blev hun fast kirkegænger i den kirke, som hun med sin elskede mand havde fået opført 37 år forinden.
Her bad hun inderligt for sine fire sønner, hendes elskede børnebørn og hele det russiske folk, som led under revolutionen og den efterfølgende borgerkrig. Herfra blev hun d. 19. oktober 1928 begravet.
Den tilhørende begravelsestjeneste blev afholdt af Metropolit Eulogij (Georgievskij) i tilstedeværelsen af den danske kongefamilie og repræsentanter fra de øvrige europæiske kongehuse.
Til højre i kirkerummet haves et stort vitrineskab med ikoner og andre relikvier, der har tilhørt den hensovne Kejserinde. Dette skab fik hurtigt navnet “Kejserinde Dagmars skab”.
 - 1928.jpg)
I 1988 fejrede man i hele den Russisk Ortodokse Kirke 1000-året for Ruslands dåb i år 988 e.Kr. I denne forbindelse blev der afholdt særligt højtidelige bispetjenester ved daværende Biskop Mark (Arndt) i Alexander Nevskij kirke, med efterfølgende udstillinger. Hendes Majestæt Dronning Margrethe II og Hans Kongelige Højhed Prins Henrik deltog ved disse højtideligheder.
HM Dronningen har adskillige gange udtrykt sine varme følelser overfor Kejserinde Dagmar, og har således også deltaget ved panikhida (forbønstjeneste for de hensovne) for den hensovne Kejserinde i Roskilde Domkirke.
Menighedens daværende forstander, Ærkepræst Nikolaj Artemoff, stod for at vise regentparret rundt i kirken og præsentere udstillingen i forbindelse med mærkedagen.
En af kirkens helligdomme er det undergørende ikon af Guds Moder, kaldet det “Københavnske-Jerusalemske” grædende Gudsmodersikon. Grædende, fordi det d. 10. marts 1995 udgød strømme af velduftende myrra fra Gudføderskens øjne.
Selve ikonet kom til København fra munkene på Hellige Panteleimons kloster på Athos, som en foræring til trøst for Kejserinde Dagmar d. 22. april 1928.
En kopi af netop dette ikon blev skænket som gave til Peter og Paulus katedralen i Peter og Paulusfæstningen i Sankt Petersborg, hvor Kejserinde Dagmar i september 2006 blev genbegravet ved sin ægtemands side, som hun ønskede.
Kopien af ikonet står i dag ved Kejserinde Dagmars grav inde i katedralen, og det originale ikon tjener den dag i dag til trøst og glæde for de ortodokse kristne i København og hele Danmark.
Derudover besidder Alexander Nevskij Kirken et af den kristne verdens absolut største relikvier: et stykke af Kristi sande Kors. Relikviet er inkorporeret i et ikon forestillende Korsophøjelsen – den begivenhed, hvor den fromme kejserinde Helene af Konstantinopel sammen med Patriark Makarius af Jerusalem d. 27. september i året 326 e.Kr. fandt Herrens Kors i Jerusalem.
Relikviet og ikonet var en gave fra Kejser Alexander I af Rusland til Shuvalov slægten, for deres heltegerninger i kampen mod Napoleon. Grevinde Tekla Shuvalova velsignede sin søn greve Pavel Andreevich Shuvalov med dette ikon, og han sin hustru, grevinde Maria Alexandrovna Shuvalova, inden sin afrejse mod fronten i den russisk-tyrkiske krig i 1877.
Efter den russiske revolution mistede familien alt, og slægten bragte ikonet til Danmark, hvor de donerede det til kirken i København.
I sommeren 2024 bragte menighedens nuværende forstander, præst Mihail Christensen Sukhanov, en række hellige relikvier til Danmark, som i dag befinder sig i et relikvieskrin til højre for relikviet af Kristi Kors.
Relikvierne er fra Hl. Nikolaj af Myra i Lykien, Hl. Klement af Rom, Hl. Serafim af Sarov, Hl. Sergij af Radonezh, Hl. Teodor Ushakov, Hl. Martyrinde Lydia af Illyrien, Hl. Daniel af Moskva – Hl. Alexander Nevskijs søn, de hellige præstemartyrer Nikolaj Popov og Vladimir Chetverin, de hellige optinafædre Anatolij den ældre, Anatolij den yngre, Josef, Nektarij og Isak.
Disse hellige relikvier er doneret af ærkepræst Vladimir Parkhomenko, ærkepræst Vasilij Evpatov og præst Maxim Plyakhin, til gavn og glæde for de kristne og for den Ortodokse Kirkes mission i Danmark.
Må Evangeliets lys stråle over det danske land og folk ved deres forbønner.
I dag er Alexander Nevskij kirke en del af det Germanske Bispedømme i den Russisk Ortodokse Kirke udenfor Rusland (eng. ROCOR), og er samlingssted for de fleste ortodokse kristne i hovedstaden, med folk kommende langvejsfra for at deltage i gudstjenesterne.
Her kommer både danskere, russere, serbere, ukrainere, grækere, rumænere og mange andre, som søger det levende fællesskab med Gud og deres sjæles frelse.
Menigheden har indtil for ganske nyligt været den eneste ortodoks kristne menighed i hele Danmark, og har således fungeret som springbræt for oprettelsen af de fleste fungerende ortodokse menigheder i landet i dag. Dette er f.eks. det serbiske patriarkats menighed til ære for den Hellige Stormartyr sankt Jørgen i København, det bulgarske patriarkats Gudsmoders Beskyttelses menighed på østerbro samt de rumænske og makedonske menigheder i landet.